Kvaliteten af elektrostatisk sprøjtning afhænger ikke kun af udstyr og ledelsesstandarder, men også af, om belægningsmaterialet opfylder de specifikke krav til elektrostatisk påføring. Elektrostatisk sprøjtning kræver belægninger med lav resistivitet; et område på 5–50 MΩ·cm anses for at være optimalt. Belægningens resistivitet bestemmes ikke kun af harpiksindholdet, men også af valget af opløsningsmidler. Som følge heraf anvendes opløsningsmiddeladditiver ofte i praksis for at justere modstandsevnen til det ønskede niveau.
Mens elektrostatisk sprøjtning kræver belægninger med lav-resistivitet, har mange standardbelægninger relativt høj resistivitet. For at sænke resistiviteten tilsættes opløsningsmidler med passende polaritet almindeligvis til belægningsformuleringen.
Luftstrømshastigheden i den elektrostatiske sprøjtekabine er også en kritisk faktor. Standens udstødningssystem er primært designet til at fjerne opløsningsmiddeldampe, der dannes under sprøjteprocessen, og holde deres koncentration under den nedre eksplosionsgrænse (LEL) for at sikre driftssikkerheden. Luftstrømshastigheden bør holdes mellem 0,3 og 0,7 m/s, da for høj hastighed kan påvirke sprøjteresultaterne negativt. Udstødningssystemet skal være udstyret med en luftstrømsreguleringsmekanisme.
